|
Deflation |
Deflation er, når mængden af penge formindskes. Under en deflation vil priserne generelt falde.
En deflation gør pengenes værdi større. Det ansporer derfor til mere opsparing og mindre forbrug.
Deflation er det modsatte af inflation.
|
|
Folketinget |
Indtil 1953 var Folketinget andetkammeret i Rigsdagen. Folketinget dengang havde op til 140 medlemmer. Man skulle være over 25 år gammel for at kunne stemme til Folketinget og også over 25 år gammel for at kunne være medlem af det.
Ligesom nu blev medlemmerne valgt for 4 år ad gangen, medmindre der blev udskrevet folketingsvalg inden.
|
|
Forligsinstitutionen |
En institution oprettet af staten i 1910. Den skal hjælpe med at mægle på arbejdsmarkedet, når lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden ikke selv kan blive enige under overenskomstforhandlinger o.s.v.
|
|
Grosserer |
En grosserer er en forretningsmand, der driver handel med varer i store partier, en gros, som man siger fra det franske udtryk. Typisk importerer grossisten varer fra udlandet, og sælger videre til dem, der sælger varerne en detaille, i butikker til almindelige forbrugere.
|
|
Grundstigning, grundstigningsskyld |
Grundstigning vil sige, hvor meget en ejendom stiger i værdi. Grundstigningsskyld er så en skat, der betales ud fra hvor meget en ejendom er steget i værdi. Grundstigningsskyld blev indført med Kanslergadeforliget i 1933 og afskaffet igen i 1966.
|
|
Henstand |
En henstand er et andet ord for et moratorium, altså når nogen, der skylder penge, får udsættelse, så de første skal betale gælden tilbage senere end ellers aftalt.
|
|
Hård valuta |
En hård valuta er en valuta, som folk har tillid til, ikke bliver forringet af inflation. Tidligere har USA's dollar og Vesttysklands D-Mark været betragtede som hårde valutaer.
I klassisk forstand er en hård valuta en valuta, der kan ombyttes til sølv eller guld efter fastsatte regler.
Danmark havde en klassisk hård valuta fra 1875 til 1. Verdenskrigs udbrud i august 1914. Et kilo guld var 2480 kroner, og 2480 kroner var et kilo guld. I mange år derefter var Danmark, Norge og Sverige desuden i Den skandinaviske møntunion, hvorunder man accepterede hinandens penge til den pris.
Ved 1. Verdenskrigs udbrud i august 1914 trak Nationalbanken sig omgående fra sin forpligtelse til at omveksle penge til guld. Det gjorde alle andre lande i den vestlige verden også. Siden har der ikke eksisteret valutaer med denne binding til guldet.
|
|
Inflation |
Inflation er, når nationalbanken og andre statslige institutioner forøger mængden af penge, så priserne stiger. Inflation gør pengenes værdi mindre. Opsparede penge bliver mindre værd, og pengegæld bliver mindre værd.
En inflation får derfor folk til at lade være med at spare penge op, men derimod bruge flere penge og låne flere penge. Især ejerboliger og aktier stiger meget i pris under en inflation. Er inflationen høj, ødelægger det økonomien.
Kendte eksempler på meget høj inflation er i Tyskland i 1920erne, og bl.a. Finland og Frankrig efter 2. Verdenskrig.
I daglig tale er inflation bare generelt højere priser.
Det modsatte af inflation er deflation.
|
|
Landstinget |
Indtil 1953 var Landstinget førstekammeret i Rigsdagen. Der var 72 medlemmer. Man skulle være over 35 år gammel for at kunne stemme til Landstinget og også over 35 år gammel for at kunne være medlem af det.
18 af medlemmerne blev valgt at Landstinget selv. Resten blev valgt for 8 år ad gangen; den ene og den anden halvdel med 4 års mellemrum.
Meningen med det, kan man sige, var, at have 'en samling kloge, ældre mænd', der stensikkert sad i mindst 8 år ad gangen, og derfor ikke var påvirkelige af pludselige folkestemninger og ikke skulle gøre sig populære over for vælgerne og den slags.
Oprindelig var de politiske partier ikke så stærke. Men med tiden blev det stærke, og havde den samme indflydelse i de to kamre. Derfor kunne man lige så godt afskaffe tokammersystemet i Danmark, og det gjorde man med den nye grundlov i 1953.
|
|
Liberalisme |
Liberalisme er en politisk og økonomisk tænkning, der har vægt på frihed. Inden for politik betød liberalismen, da den kom frem i 1700-tallet, at man ville afskaffe f.eks. konger, grever og baroners privilegier, og give befolkningen frihed og selvbestemmelse. Inden for økonomi vil det sige, at man er modstander af told på varer, skatter på arbejde og i det hele tager statslig indblanding i økonomien.
|
|
Likvidation |
Likvidation er, når man afvikler en forretning eller en gæld, så det er til fordel for den, der skylder pengene væk. Ved en likvidation sker det uden at den, der skylder pengene væk, erklæres konkurs.
Med andre ord er det f.eks., når en erhvervsmand går ned med sit firma, og myndighederne bestemmer, at de andre firmaer, han skylder penge, måske kun får 10 % af, hvad han skyldte dem. Dermed er de kvit, og erhvervsmanden er ikke i bundløs gæld resten af sit liv.
|
|
Lockout
|
En lockout er, når arbejdsgiverne lukker virksomhederne i en periode og sender arbejderne hjem uden løn. Det er arbejdsgivernes våben under forhandlinger med lønmodtagerne. Det var store lockouter i Danmark i 1899, 1925 og 1936.
Det modsatte af en lockout er en strejke.
|
|
Moratorium |
Et moratorium er, når nogen, der skylder penge, får udsættelse, så de første skal betale gælden tilbage senere end ellers aftalt.
|
|
Parikronen |
Fra 1924 forsøgte både socialdemokratiske og Venstre-regeringer at føre den danske krone tilbage til en guldværdi, som den havde haft inden Første Verdenskrig. Man forsøgte med andre ord at opnå »den ærlige krone«, eller Parikronen. Det lykkedes aldrig.
|
|
Rigsdagen |
Indtil 1953 bestod den lovgivende forsamling – parlamentet – i Danmark ikke kun at af Folketinget, men at både Folketinget og Landstinget. Det kaldes et tokammersystem. Landstinget var førstekammeret; Folketinget var andetkammeret.
Lande som f.eks. Tyskland og USA har et tokammersystem. Tyskland med de to kamre Bundesrat og Bundestag; USA med de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus.
|
|
Socialisme |
Socialisme er en politisk og økonomisk tænkning, hvor man ønsker, at erhvervslivet ikke skal ejes af private med ejendomsret, men skal ejes kollektivt, af fællesskabet.
Påstanden er, at man derved opnår et samfund, hvor ingen udbytter andre mennesker, og ingen arbejder for at skabe overskud. Tanken er også at skabe et samfund uden klasser, et klasseløst samfund uden arbejderklasse, kapitalister, bønder o.s.v.
Tyskeren Karl Marx (1818-1883) satte disse tanker i system, og var grundlægger af marxismen, men de socialistiske tanker har også taget så forskellige former som socialdemokratisme, leninisme, syndikalisme, nationalsocialisme m.v.
Ordet 'socialisme' bruges i nogle sammenhænge som skældsord.
|
|
Sterling-krone |
Efter 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var den danske krone ikke længere defineret i forhold til guld. Fra 1926 til 1931 var der dog en afart af guldfod i Danmark, den såkaldte guldbarrefod. Fra 1931 blev det sådan, at den danske krone blev defineret med en officiel vekslekurs i forhold til det britiske Pund, også kaldet Sterling, deraf navnet: 'Sterling-Kronen'.
Efter Kanslergadeforliget var den danske krone defineret sådan, at der gik 22,40 kroner på et Pund.
|
|
Strejke |
En strejke er, når arbejderne (lønmodtagerne) på en virksomhed eller et helt fag/håndværk eller måske stort set hele et land (så kaldes det en 'generalstrejke') holder op med at arbejde for derved at presse virksomheden, arbejdsgiverforeningen eller regeringen til at opfylde nogle krav, man ellers ikke har kunnet forhandle sig frem til.
Det modsatte af en strejke er en lockout.
|
|
Syndikalisme |
Syndikalisme er en politisk tænkning, der opstod i 1800-tallet, hvor man ville give arbejderklassen magt gennem fagforeningerne; ikke parlamentet.
|
|
A-F:
