Lov om Forlængelse af Overenskomster mellem Arbejdsgivere og Arbejdere og om Forbud imod Arbejdsstandsninger.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Samtlige mellem en Arbejderorganisation paa den ene Side og enten en Arbejdsgiverorganisation eller en Enkeltvirksomhed (Enkeltmand, Firma, Aktieselskab) paa den anden Side, om Arbejdsforhold indgaaede Overenskomster, der er opsagt eller kan opsiges til Ophør inden 1. Februar 1934, forbliver, for saa vide der ikke forinden mellem Parterne er opnaaet Enighed om ny Overenskomst, i Kraft som gældende indtil nævnte Tidspunkt.
Er ny Overenskomst ikke tilvejebragt inden 1. Februar 1934, men ønsker nogen af Parterne desuagtet, at den gældende Overenskomst skal ophøre den nævnte eller en senere Dato, maa de overenskomstmæssige Regler om Opsigelse m. v.
iagttages.
§ 2.
I Tiden indtil 1. Februar 1934 skal Iværksættelse af Lockout eller Strejke være forbudt.
Overtrædelser heraf kan efter Begæring af en af Parterne eller efter Bestemmelse af den faste Voldgiftsret optages til Behandling af nævnte Ret til Afgørelse efter Reglerne om ulovlige Arbejdsstandsninger i Lov Nr. 536 af 4. Oktober 1919.
§ 3.
Der nedsættes under Statsministerens Ledelse et Udvalg, hvori Socialministeren, Formanden for den faste Voldgiftsret, Repræsentanter for Rigsdagen, for Arbejdsgivere og Arbejdere samt for Forligssituationen skal have Sæde. Dette Udvalg skal foretage en Gennemgang af de bestaaende Love og Regler for Bilæggelse af Arbejdsstridigheder og tilvejebringe Forslag til Forelæggelse for Rigsdagen i Oktober 1933, hvorved Samfundets Interesse under Konflikter vedrørende Arbejdsforhold paa behørig Maade sikres.
§ 4.
Denne Lov træder straks i Kraft.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Amalienborg, den 31. Januar 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
L.S.
------------
Th. Stauning
|
Lov om Statstilskud til Kommuners Udgifter til Vinterhjælp til kriseramte Personer.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Stk. 1. I Resten af Regnskabsaaret 1932-33 kan Kommunalbestyrelserne uden Samtykke af højere Myndighed træffe Foranstaltninger til Fordel for de Personer i Kommunen, hvis Trang skyldes Arbejdsløshed eller paa anden Maade er en Følge af den herskende Erhvervskrise, ved at yde disse Hjælp til Brændsel, Belysning, Beklædning og Bolig. Hvis paagældende oppebærer eller har oppebaaret Fattighjælp, hvis Virkning ikke er bortfaldet, er det dog en Forudsætning for at faa Hjælp efter nærværende Lov, at Kommunalbestyrelsen skønner, at Fattighjælpen er foranlediget af Trang, der skyldes Arbejdsløshed eller paa anden Maade er en Følge af den herskende Erhvervskrise.
Stk. 2. For saa vidt angaar Vinterhjælp til en Person, der oppebærer Understøttelse i Henhold til Lov Nr. 181 af 23. Juni 1932 om midlertidigt Statstilskud til Kommunerne i Anledning af Hjælp til arbejdsløse, er det derhos en Forudsætning, for at Kommunen kan opnaa Statstilskud i Henhold til nærværende Lov, at Adgangen til at yde ham, Understøttelse efter Loven af 23. Juni 1932 fra nærværende Lovs Ikrafttræden udnyttes fuldt ud.
§ 2.
Stk. 1. Til de i § 1 omhandlede Foranstaltninger kan Kommunalbestyrelserne i København, paa Frederiksberg, i Købstæderne og Marstal samt i Landkommuner med en bymæssig Bebyggelse, i hvilken der ved sidste almindelige Folketælling var mindst 1 500 Indbyggere, anvende indtil 85 Kr. og i de øvrige Kommuner indtil 50 Kr. gennemsnitlig pr. understøttet Person. Udgifterne kan dog, for saa vidt angaar København, Frederiksberg, Købstæderne og Marstal samt de fornævnte Landkommuner med bymæssig Bebyggelse, ikke overstige 6 Kr. og, for saa vidt angaar de øvrige Kommuner, 4 Kr. pr. Indbygger efter det i Kommunen senest afholdte Mandtal.
Stk. 2. Kommuner, af hvis Beboere et i Forhold til Befolkningstallet særlig stort Antal er vanskelig stillet af de i § 1, Stk. 1, nævnte Grunde, kan, saafremt Forholdene gør det paakrævet, med Socialministerens Samtykke træffe Foranstaltninger ud over de i Stk. 1, Pkt. 2, nævnte Maksimumsbeløb, dog saaledes, at det samlede Beløb til de omhandlede Foranstaltninger ikke maa overstige henholdsvis 8 og 6 Kr. pr. Indbygger for de i Stk. 1 omtalte 2 Grupper af Kommuner.
§ 3.
Stk. 1. Statskassen refunderer 3/4 af en Kommunes Udgifter i Henhold til denne Lov.
Stk. 2. Udgifterne opføres som en særskilt Post paa Kommuneregnskabet; naar dette Regnskab paa sædvanlig Maade er blevet revideret og decideret, bliver en Afskrift af vedkommende Regnskabspost at tilstille Amtet, der efter at have gennemgaaet og om fornødent berigtiget det saaledes modtagne indberetter til Socialministeriet, hvad der af hver enkelt Kommune er anvendt i ovennævnte Tidsrum. I København indsendes Regnskab og Indberetning af Magistraten til Socialministeriet.
Stk. 3. Socialministeren foranlediger, at de Kommunerne tilkommende Godtgørelser anvises dem snarest muligt, efter at Indberetningerne er modtaget. Der skal efter Socialministerens nærmere Bestemmelse af Statskassen ydes Kommunerne passende Forskud paa den dem tilkommende Refusion.
§ 4.
Stk. 1. De i denne Lov omhandlede Foranstaltninger medfører ikke de med Modtagelse af Fattighjælp forbundne Virkninger og har ingen Indflydelse paa Modtagerens Erhvervelse af Forsørgelsesret.
Stk. 2. En Kommunes Udgifter ifølge denne Lov er ikke Genstand for Refusion fra
Forsørgelseskommunen.
§ 5.
Denne Lov træder straks i Kraft.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Amalienborg, den 8. Februar 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
I Kongens Navn:
Frederik,
Kronprins
L.S.
------------
Steincke.
|
| |
Lov Nr. 42 |
Fordeling af Oksekød til kriseramte Personer |
|
Lov om Fordeling af Oksekød til kriseramte Personer.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Stk. 1. Der stilles fra Statskassen 1,2 Mill. Kr. til Raadighed for Socialministeren til Brug indtil Udgangen af April 1933 ved Fordeling af Oksekød til Personer, der kan erholde Hjælp i Medfør af Loven om Statstilskud til Kommuners Udgifter til Vinterhjælp til kriseramte Personer.
Stk. 2. Beløbet fordeles mellem Kommunerne i Forhold til deres Udgifter til den omhandlede Uddeling af Kød, dog saaledes, at en Kommune ikke kan erholde et større Beløb refunderet af Staten end
for København, Frederiksberg, Gentofte ..... 7 Kr.,
for Købstæderne ............................ 6 - ,
for andre Kommuner ......................... 5 -
for hver Person indenfor Kommunen, der den 10. Februar 1933 stod tilmeldt som arbejdssøgende ved et offentligt Arbejdsanvisningskontor. De Udgifter ved Fordelingen af Oksekød, der ikke dækkes gennem det fra Staten modtagne Beløb, afholdes af vedkommende Kommunes Kasse.
Stk. 3. Der maa kun udleveres Oksekød, der er godkendt af en Dyrlæge. Kommunerne kan selv afgøre, hvorvidt de vil opkøbe Kreaturer eller Oksekød og fordele dette mellem fornævnte Personer, eller de vil overlade til de paagældende selv af købe den dem tildelte Ration Oksekød. I sidstnævnte Fald maa Oksekødet kun købes i Slagterbutikker eller, hvor saadanne ikke findes, hos de af Kommunen godkende Forhandlere.
§ 2.
Stk. 1. Socialministeren fastsætter de til Ordningens Gennemførelse fornødne Bestemmelser.
Stk. 2. Udgifterne opføres som en særskilt Post paa Kommuneregnskabet; naar dette Regnskab på sædvanlig Maade er blevet revideret og decideret, bliver en Afskrift af vedkommende Regnskabspost at tilstille Amtet, der efter at have gennemgaaet og om fornødent berigtiget det saaledes modtagne indberetter til Socialministeriet, hvad der af hver enkelt Kommune er anvendt i ovennævnte Tidsrum. I København indsendes Regnskab og Indberetning af magistraten til Socialministeriet.
Stk. 3. Socialministeren giver snarest muligt de enkelte Kommunalbestyrelser Meddelelse om Størrelsen af det Beløb, Kommunen kan faa refunderer fra Staten i Medfør af §1, Stk. 2, hvorhos der efter Socialministeren nærmere Bestemmelser af Statskassen ydes Kommunerne passende Forskud paa den dem tilkomne Refusion. Socialministeren foranlediger, at de Kommunerne tilkommende Resttilskud anvises dem snarest muligt, efter af Indberetningerne er modtaget.
§ 3.
Stk. 1. De i denne Lov omhandlede Foranstaltninger medfører ikke de med Modtagelse af Fattighjælp forbundne Virkninger og har ingen Indflydelse paa Modtagerens Erhvervelse af Forsørgelsesret.
Stk. 2. En Kommunes Udgifter ifølge denne Lov er ikke Genstand for Refusion fra Forsørgelseskommunen.
§ 4.
Stk. 1. Overtrædelse af de i Medfør af denne Lov fastsatte Bestemmelser straffes med Bøder ikke under 20 Kr., i Gentagelsestilfælde ikke under 40 Kr. Bøderne tilfalder Statskassen.
Stk. 2. Bøderne kan paalægges af Socialministeren indenfor et Beløb af 2 000 Kr. Det staar den paagældende frit inden for 14 Dage, efter af Socialministerens Afgørelse er tilgaaet ham, at forlange Sagen undergivet Domstolenes Afgørelse, hvilket da foranlediges af Socialministeren. En indledet Sag bortfalder dog, naar Socialministeren tager sin Paastand om Bøde tilbage, eller naar den tiltalte, som har begæret Domstolenes Afgørelse, frafalder samme. En af Socialministeren truffen Afgørelse har Gentagelsesvirkning i samme Grad som en Retsafgørelse.
§ 5.
Denne Lov træder straks i Kraft.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Amalienborg, den 11. Februar 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
I Kongens Navn:
Frederik,
Kronprins
L.S.
------------
Steincke.
|
Lov om Regulering af Svineproduktionen.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Landbrugsministeren kan med Tilslutning af Landbrugsraadet træffe Foranstaltninger, der tager Sigte paa at regulere Størrelsen af Svineslagtningerne samt paa at begrænse Svineproduktionen.
Bemyndigelsen omfatter ogsaa Ret til at ansætte forskellige Noteringer, hvorved Leverandørerne kan afregnes med een Pris for et bestemt Antal Svin og en lavere Pris for det overskydende Antal, Ret til at paabyde, at der i Kommuner, hvor der ikke er paabudt Kødkontrol, bortset fra Slagtning paa et Eksportsvineslagteri, kun maa foregaa Slagtning til Forhandling af Svin med en levende Vægt af 50 kg og derover, Avlssøer og Orner dog undtagne, saafremt Kødet godkendes og stemples med et af Landbrugsministeren paabudt Mærke af en af vedkommende Kommunalbestyrelse antagen og af Landbrugsministeren godkendt Dyrlæge, Ret til at opkræve en Afgift pr. leveret Svin til Fremme af Afsætningen af Svin og Flæsk og til Dækning af de med den heromhandlede Ordning forbundne Udgifter samt Ret til Nedsættelse af Kommunenævn til at bistaa ved Ordningens Gennemførelse.
§ 2.
Overtrædelse af de i Medfør af denne Lov fastsatte Bestemmelser straffes med Bøder ikke under 20 Kr., i Gentagelsestilfælde ikke under 40 Kr. Bøderne tilfalder en under Landbrugsministeriet sorterende Fond, hvis Midler anvendes til Ordningens Fremme.
Bøderne kan paalægges af Landbrugsministeren. indenfor et Beløb af 2 000 Kr. Det staar den paagældende frit for inden 14 Dage, efter at Landbrugsministerens Afgørelse er tilgaaet ham, at forlange Sagen undergivet Domstolenes Afgørelse, hvilket da foranlediges af Landbrugsministeren. En indledet Sag bortfalder dog, naar Landbrugsministeren tager sin Paastand om Bøde tilbage, eller naar den tiltalte, som, har begæret Domstolenes Afgørelse, frafalder samme. En af Landbrugsministeren truffen Afgørelse har Gentagelsesvirkning i samme Grad som en Retsafgørelse.
§ 3.
Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder straks i Kraft og har Gyldighed indtil l. Maj 1934.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Christiansborg, den 21. Februar 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
I Kongens Navn:
Frederik,
Kronprins
L.S.
------------
Kr. Bording.
|
Lov om Foranstaltninger til Fremme af Afsætning af Kvæg og Oksekød.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
1. Til Fremme af Afsætningen af Kvæg og Oksekød bemyndiges Landbrugsministeren til med Tilslutning af Landbrugsraadet af træffe hertil egnede Foranstaltninger, bl.a. ved Destruktion af Udsætterkøer og eventuelt andre Kreaturer af lignende Kvalitet.
2. Til Dækning af de hermed forbundne Udgifter stilles der af Statskassen til Raadighed for Landbrugsministeren 250 000 Kr., hvorhos Landbugsministeren bemyndiges til at lade opkræve en Afgift af 10 Kr. pr. Stk. Kvæg, der ved Slagtning til Forhandling godkendes til Menneskeføde. For Spædekalve skal dog ikke opkræves Afgift. Landbrugsministeren kan paabyde, at Afgiften skal erlægges af den paagældende Slagter til vedkommende Kommunalbestyrelse, til hvilken den ved Slagtningen kontrollerende Dyrlæge ugentlig skal indsende skriftlig Indberetning om Antallet af Dyr, hvis Kød han har kontrolleret, og for hvilke Afgift skal svares.
3. Landbrugsministeren kan paabyde, at Oksekød ikke maa forhandles, medmindre det er godkendt og stemplet af en Dyrlæge. I Kommuner, hvor der ikke er paabudt Kødkontrol, skal Oksekødet i saa Fald godkendes og stemples med et af Landbrugsministeren paabudt Mærke af en af vedkommende Kommunalbestyrelse antagen og af Landbrugsministeren godkendt Dyrlæge.
4. Landbrugsministeren fastsætter de til Ordningens Gennemførelse fornødne Bestemmelser.
§ 2.
1. Overtrædelser af de i denne Lov indeholdte eller i Medfør af denne Lov fastsatte Bestemmelser straffes med Bøder ikke under 20 Kr., i Gentagelsestilfælde ikke under 40 kr. Bøderne tilfalder en under Landbrugsministeriet sorterende Fond, hvis Midler skal anvendes til Dækning af de med denne Lov forbundne Udgifter.
2. Bøderne kan paalægges af Landbrugsministeren indenfor et Beløb af 2000 Kr. Det staar den paagældende frit inden for 14 Dage, efter af Landbrugsministerens Afgørelse er tilgaaet ham, at forlange Sagen undergivet Domstolenes Afgørelse, hvilket da foranlediges af Landbrugsministeren. En indledet Sag bortfalder dog, naar Landbrugsministeren tager sin Paastand om Bøde tilbage, eller naar den tiltalte, som har begæret Domstolenes Afgørelse, frafalder samme. En af Landbrugsministeren truffen Afgørelse har Gentagelsesvirkning i samme Grad som en Retsafgørelse.
§ 3.
Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder straks i Kraft og har Gyldighed til Udgangen af April Maaned 1933.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Amalienborg, den 24. Februar 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
I Kongens Navn:
Frederik,
Kronprins
L.S.
------------
Kr. Bording.
|
Lov om Oprettelse af mindre Landbrug.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Lov Nr. 81 af 29. Marts 1924 om Oprettelse af Husmandsbrug skal være gæl-
dende i Finansaarene 1933-34 og 1934-35.
§ 2.
Til Udlaan til Oprettelse af nye Husmandsbrug i Henhold til Loven af 29. Marts 1924 og til Supplering af smaa Ejendomme, hvis Grundværdi ikke overstiger 3 000 Kr., jfr. § 4 i Lov Nr. 149 af 1. Juli 1927, kan der i Finansaarene 1933-34 og 1934-35 an vendes et Beløb af indtil 4 Mill. Kr., hvoraf dog indtil 1 Mill. Kr. kan anvendes til Udlaan til Oprettelse af mindre Gaardbrug i Henhold til Lov Nr. 107 af 4. April 1928.
Til Tillægslaan i Henhold til Loven af 29. Marts 1924 § 13 kan der i Finansaarene 1933-34 og 1934-35 anvendes et Beløb af indtil 5,00 000 Kr. Tillægslaanet kan ikke overstige det Beløb, der svarer til Forskellen mellem 12 000 Kr. og tidligere modtagne Laan.
Til Laan til Erhvervelsen af Lejehuse som Husmandsbrug i Henhold til Loven af 29. Marts 1924 § 12 kan der i Finansaarene 1933-34 og 1934-35 anvendes et Beløb af indtil 200 000 Kr.
§ 3.
Landbrugsministeren bemyndiges til i Finansaarene 1933-34 og 1934-35 at anvende et Beløb af indtil 7 Mill. Kr. af Jordfondens Midler til Indkøb af Jord til Udstykning efter Reglerne i Lov Nr. 557 af 4. Oktober 1919 om Vilkaar for Bortsalg af Jorder i offentligt Eje med tilhørende Tillægslove. De indkøbte Jorder kan, saafremt de ikke udstykkes, bortforpagtes for et Tidsrum af indtil 5 Aar efter Indstilling af Statens Jordlovsudvalg.
Hvis en Parcelkøber fremsætter Ønske derom, kan Parcellen afhændes efter Reglerne i Lov Nr. 81 af 29. Marts 1924 med Tillægslove. Købesummen for Parcellen skal i saadanne Tilfælde betales Jordfonden og beregnes efter den af Jordfonden er lagte Pris for Jorden, dog ikke under Jordværdien, med et af Statens Jordlovsudvalg fastsat passende Tillæg for Fondens Udgifter til Grundforbedringer og Vejanlæg.
§ 4.
Lov Nr. 132 af 15. April 1930 om Tillæg til Lov Nr. 137 af 1. Juni 1929 om Foranstaltninger til Fremme af Udstykningen i de sønderjydske Landsdele, hvilken Lovs Gyldighed ophørte med Udgangen af Finansaaret 1930-31, sættes i Kraft for Finansaarene 1933-34 og 1934-35.
§ 5.
Den, der i Henhold til denne Lov eller i øvrigt paa Præstegaardsjord eller
anden Jord i offentligt Eje i Løbet af Finansaarene 1933-34 og 1934--35 eller i
Medfør af en for disse Finansaar given Bevilling opretter et mindre Landbrug, herfra dog undtaget Gaardbrug i Henhold til Lov Nr. 107 af 4. April 1928, kan ved Brugets Overtagelse vælge, om han vil svare Renter efter de hidtidige Bestemmelser eller en for Halvaaret 11. December 1932 til 11. Juni 1933 beregnet konjunkturbestemt Rente paa de i Lov om Statshusmænds Rentebetaling fastsatte Vilkaar.
§ 6.
De særlige Begunstigelser med Hensyn til Stempel og Tinglysningsafgifter, der er hjemlet ved de forannævnte Love, opretholdes med Tilføjende, at Entreprisekontrakter ved Bebyggelse af Brug i Henhold til denne Lov kan udfærdiges uden Stempel.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Christiansborg, den 25. Marts 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
L.S.
------------
Kr. Bording
|
Lov om en midlertidig Sukkerordning.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Fremstilling og Raffinering af Sukker her i Landet maa, saa længe denne Lov er gældende, kun finde Sted i henhold til dertil af Ministeren for Handel og Industri meddelt Tilladelse. Saadan Tilladelse kan kun meddeles bestaaende Fabrikker ag Raffinaderier.
§ 2.
Til Ind- og Udførsel af Sukker og Sirup udkræves Tilladelse af Ministeren for Handel og Industri.
Ved Sukker forstaas i denne Forbindelse Roe- og Rørsukker i enhver Form, uraffineret og raffineret, og ved Sirup forstaas enhver Opløsning af Roe- eller Rørsukker, ogsaa med Indhold af andre Sukkerarter.
§ 3.
Den Pris, der af Fabrikkerne vil være at yde Roedyrkerne pr. leveret Dobbeltcentner Roer, fastsættes til 180 Ø.
Størrelsen af de Arealer, der efter Aftaler imellem Roedyrkerne og Fabrikkerne anvendes til Levering af Roer med Sukkerfabrikation for Øje, er Ministeren for Handel og Industri bemyndiget til at reducere.
§ 4.
Den Pris, der af Fabrikkerne vil være at notere pr. kg. Melis fastsættes indtil videre til 33 Ø. ministeren for Handel og Industri kan, for saa vidt hensynet til Fabrikkernes Drift og Udbytte af Roearealerne (pr. Arealenhed) maatte findes af begrunde dette, forhøje den noterede Pris i fornødent Omfang, dog saaledes at Prisen ikke maa overstige 38 Ø. pr. kg Melis.
Det Overskud, der opnaas ved Fabrikkernes Salg af Sukker paa Grundlag af den i Henhold til 1ste Stykke fastsatte Pris, fordeles imellem Roedyrkerne, Fabrikkerne og Staten i Henhold til Regler, der fastsættes af Ministeren for Handel og Industri.
§ 5.
For saa vidt Verdensmarkedets Prisnoteringer maatte betinge en højere Pris pr. kg Melis end i Henhold til § 4 fastsat, kan Ministeren for Handel og Industri bestemme, at Forskrifterne i § 4 ikke finder Anvendelse i det Tidsrum, for hvilket den højere Pris noteres. Ministeren kan i saa Fald yderligere træffe Bestemmelse om en hertil svarende Ændring i den i § 3 fastsatte Pris for de til Fabrikkerne leverede Sukkerroer, eventuelt saaledes, at dette Spørgsmaal henvises til Afgørelse ved Voldgift.
§ 6.
Ministeren for Handel og Industri bemyndiges til at fastsætte Engrosprisen for indført Sukker og om fornødent de betingelser, under hvilke indenlandsk Roesukker skal afleveres til Raffinering, samt Detailprisen paa Sukker.
§ 7.
Ministeren for Handel og Industri kan foreskrive, at eksporterende Industrier, i hvis Produktion Sukker indgaar som Materiale i et saadant Omfang, at Sukkerprisen er af Betydning for Eksportmuligheden, til Fremstilling af deres Eksportvarer skal kunne købe Sukker til en lavere Pris end den i Henhold § 4 fastsatte, dog ikke lavere, end hvad der svarere til Verdensmarkedets Prisnoteringer. Det samme galder Industrier, der fremstiller Varer til Forbrug her i Landet, for saa vidt Sukker indgaar som Materiale i en saadant Omfang, at Sukkerprisen er af Betydning i Konkurrencen med udenlandske Varer af samme eller Tilsvarende Art, jfr. herved Bestemmelserne i § 2, 1ste Stykke.
Ministeren for Handel og Industri afgør endeligt, hvilke Industrier der omfattes af Bestemmelserne i nærværende Paragraf.
§ 8.
De nærmere Regler for Gennemførelsen af nærværende Lov fastsættes af Ministeren for Handel og Industri efter stedfunden Forhandling med de interesserede Parter.
Det paahviler derhos Ministeren af føre Tilsyn med Overholdelsen og Virkningen af den ved nærværende Lov indførte Ordning.
§ 9.
Ministeren for Handel og Industri bemyndiges til at afholde de med Lovens Gennemførelse og Administration forbundne Udgifter.
§ 10.
Overtrædelse af denne Lov og de i Medfør af samme afsluttede Overenskomster og trufne Bestemmelser straffes med Bøder. Bøderne tilfalder Statskassen.
Udbytte, der indvindes ved Handlinger, som er i Strid med Bestemmelserne i denne Lov samt de i Medfør af denne afsluttede Overenskomster og trufne Bestemmelser, kan ved Dom inddrages i Statskassen, ligesom den, der findes skyldig i saadan Forseelse, ved dom kan frakendes Ret til at drive Næring.
§ 11.
Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft den 1. December 1933 og har Gyldighed til 30. November 1934.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Christiansborg, den 31. Marts 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
L.S.
------------
C. N. Hauge
|
Lov om midlertidig Hjælp til arbejdsløse.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Stk. 1. Til arbejdsløse Medlemmer af statsanerkendte Arbejdsløshedskasser, der har opbrugt deres Understøttelse saavel fra Arbejdsløshedskassen som fra Fortsættelseskassen eller er uden Ret til Understøttelse, fordi denne er ophørt eller endnu ikke indtraadt, eller fordi Arbejdsløshedskassen som Følge af særlig Vedtægtsbestemmelse er lukket for Udbetaling, ydes der i Tiden fra 1. Maj til 30. September 1933 Hjælp af vedkommende Opholdskommune.
Stk. 2. Hjælpen kan ikke ydes til Medlemmer, hvid Indmeldelse i en statsanerkendt Arbejdsløshedskasse har fundet Sted efter 15. Februar 1933, og er betinget af, at vedkommende ikke som Følge af Bestemmelserne i Lov Nr. 179 af 23. Juni 1932 om Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring m. m. § 11, § 15, Stk. 6 og 7, § 16, Stk. 5-7, og § 17 vilde være afskaaret fra at oppebære Understøttelse fra en statsanerkendt Arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Naar samlevende Ægtefæller begge opfylder de i Stk. 1 og 2 fastsatte Betingelser, kan Hjælpen kun ydes til den af Ægtefællerne, der yder det væsentligste Bidrag til Familiens Underhold; saafremt denne har Arbejde eller oppebærer vedtægtsmæssig Arbejdsløshedsunderstøttelse, kan den anden Ægtefælle ikke oppebære Hjælp i Henhold til denne Lov. ugifte Medlemmer, der ikke er Forsørgere, og som opholder sig i deres Hjem, kan ikke oppebære Hjælp, saa længe de maa antages at kunne underholdes af Forældrene, uden at sidde selv kommer til at savne det nødvendige til deres Underhold.
Stk. 4. Til arbejdsløse, der oppebærer Hjælp i Henhold til denne Lov, kan der - bortset fra Sygdom eller store Forsørgerpligter - kun i særlige Tilfælde ydes Hjælp af de kommunale Hjælpekasser.
§ 2.
Stk. 1. Den ugentlige Hjælp ydes til Forsørgere med et Beløb, der svarer til tre Fjerdedele, og til Ikke-Forsørgere med et Beløb, der svarer til Halvdelen af den ugentlige Understøttelse, som paagældende vilde kunne kræve af Arbejdsløshedskasser, dog ikke under 1. Kr. pr. Dag.
Stk. 2. Hjælpen medfører ikke for Modtageren de med Modtagelse af Fattighjælp forbundne Retsvirkninger og har ingen Indflydelse paa den paagældende Erhvervelse af Forsørgelsesret i Kommunen.
Stk. 3. Hjælpen er ikke Genstand for mellemkommunal Refusion.
§ 3.
Stk. 1. Begæring om Understøttelse i Henhold til § 1 indgives til vedkommende Opholdskommune paa dertil af Socialministeren godkendte Skemaer, der skal affattes saaledes, at de i videst muligt Omfang dokumenterer, at Ansøgeren opfylder de i foranstaaende Paragraffer fastsatte Betingelser for at oppebære Understøttelsen. Begæring skal inden Indgivelsen være attesteret af vedkommende Arbejdsløshedskasse.
Stk. 2. Socialministeren fastsætte almindelige Regler for Kontrollen med, at de under støttede Personer vedvarende er arbejdsløse of arbejdssøgende. I disse Regler skal fastsættes, at Kontrollen som Regel skal bestaa i, at den arbejdsløse ved at give Møde paa et bestemt Tidspunkt af Dagen i den almindelige Arbejdstid dokumenterer stadig af være arbejdsløs, og i øvrigt skal Kontrollen mindst svare til den, der af Arbejdsløshedskasserne skal føres med understøttede Medlemmer, jfr. herved Arbejdsløshedslovens § 22, Stk. 4.
Stk. 3. De nærmere Regler vedrørende Fremgangsmaaden ved Begæring om Hjælpen og dennes Udbetaling, Kontrol m. v. fastsættes af Kommunalbestyrelsen, i København Magistraten. Kommunalbestyrelsen (Magistraten) kan overlade Kontrol og Udbetaling til de statsanerkendte Arbejdsløshedskasser efter overenskomst med disse.
Stk. 4. Klager over, at en Kommunalbestyrelse har nægtet Understøttelse i Henhold til § 1, eller over Størrelsen af en tilstaaet Understøttelse afgøres af vedkommende Amtmand, for Københavns Vedkommende af Socialministeren; dog afgøres Klager over, at Hjælpen er nægtet i Henhold til de i Arbejdsløshedslovens § 17 fastsatte Bestemmelser, af Arbejdsnævnet. Amtmandens og Arbejdsnævnets Afgørelse kan indenfor et Tidsrum af 14 Dage indankes for Socialministeren. De af Socialministeren trufne Afgørelser er endelige.
§ 4.
Stk. 1. Udgifter, der afholdes til Hjælp i Henhold til § 1, bæres af vedkommende Opholdskommune, der dog faar Refusion af Udgifterne efter følgende Regler:
a) De efter Ulykkesforsikringsloven forsikringspligtige Arbejdsgivere, der ifølge Arbejdsløshedslovens § 28 skal udrede Arbejdsgiverbidrag til Arbejdsløshedsfonden, betaler et Beløb af 1 Kr. 50 Ø. pr. forsikret Arbejder; Beløbet afkræves sammen med Bidraget til Arbejdsløshedsfonden i førstkommende Betalingstermin efter 1. Maj 1933 og indbetales snarest derefter af vedkommende Ulykkesforsikringsselskab til Arbejdsdirektoratet, der indbetaler Beløbene til Statskassen.
b) De statsanerkendte Arbejdsløshedskasser betaler i Tiden fra 1. Maj til 30. September 1933 et Beløb af 30 Ø. ugentlig pr. arbejdende Medlem. Beløbene indbetales efter Periodens Udløb til Arbejdsdirektoratet, der indbetaler det samlede Beløb til Statskassen senest 1. Februar 1934.
c) De i Henhold til Pkt. a og b opkrævede Beløb fordeles mellem Kommunerne i Forhold til disses udgifter til Hjælp i Henhold til § 1.
d) Af Kommunernes herefter udækkede Udgifter refunderes Statskassen Kommunerne de to Trediedele. Ved Opgørelsen af Kommunernes Udgifter medregnes Renten af eventuelle Laan i Henhold til Stk. 2.
Stk. 2. Til Afholdelse af Kommunernes løbende Udgifter til Hjælp i Henhold til § 1 kan der at Statskassen ydes Kommunerne Laan i Medfør af Lov af Loven om Oprettelse af en Krisefond og om Nedsættelse af Renten for Bank- og Sparekasseindskud m. v.
§ 5.
Kommunerne aflægger efter Lovens Ophør særligt Regnskab for Understøttelser i Henhold til § 1; de nærmere Regler for Affattelsen af disse Regnskaber og for Anvisningen af de Kommunerne tilkommende Refusion fastsættes af Socialministeren.
§ 6.
Stk. 1. Der stilles fra Statskassen 2,1 Mill. Kr. til Raadighed for Socialministeren til Brug i Tiden fra 1. Maj til 30. September 1933 ved fordeling af Oksekød til arbejdsløse, der modtager Hjælp i Henhold til § 1.
Stk. 2. Beløbet fordeles mellem Kommunerne i Forhold til deres Udgift til den omhandlede Uddeling af Kød, dog saaledes, at en Kommune ikke ken erholde et større Beløb refunderet af Staten end
for København, Frederiksberg, Gentofte ................. 60 Kr.
for Købstæderne, Marstal og Landkommuner med en by-
-mæssig Bebyggelse, i hvilken der ved sidste alminde-
-lige Folketælling var mindst 1 500 Indbyggere ......... 50 -
for andre Kommuner ..................................... 40 -
for hver Person indenfor Kommunen, der paa en af Socialministeren fastsat Dato ved et offentligt Arbejdsanvisningskontor stod tilmeldt som ledigt Medlem af en statsanerkendt Arbejdsløshedskasse og er berettiget til Understøttelse efter denne Lov.
Stk. 3. Ved Fordelingen gælder i øvrigt de i § 1, Stk. 2, sidste Punktum, og Stk. 3, samt i §§ 2, 3 og 4 i Lov af 11. Februar 1933 om Fordeling af Oksekød til kriseramte Personer fastsatte Regler.
§ 7.
Stk. 1. For Tiden fra 1. April til 30. September 1933 stilles der et Beløb af 1½ Mill. Kr. til Raadighed til Fordeling mellem Kommunerne i Forhold til disses udgifter for nævnte Tidsrum til Hjælpekasserne.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan i Tiden indtil 30. September 1933 udover den i § 6 omhandlede Fordeling uddele Oksekød til trængende, der ikke omfattes af den i § 6 omhandlede ordning. Som Bidrag til Kommunernes Udgifter i denne Henseende stiller fra Statskassen et Beløb paa 1 Mill. Kr. til Raadighed for Socialministeren. Beløbet fordeles mellem Kommunerne i Forhold til deres faktiske udgifter til denne Køduddeling, dog saaledes, at ingen Kommune kan faa refunderet et større Beløb end 10 pCt. af Kommunens samlede Udgift til den kommunale Hjælpekasse i Regnskabsaaret 1932-33 bortset fra Statstilskuddet.
Stk. 3. For Fordeling af Oksekød i Henhold til denne Paragraf gælder i øvrigt de i § 6, Stk. 3, anførte Bestemmelser.
§ 8.
Denne Lov træder straks i Kraft.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Sorgenfri Slot, den 30. April 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
I Kongens Navn:
Christian R.
L.S.
------------
Steincke.
|
Lov om en Kartoffelmelsordning og om Foranstaltninger til Fremme af Avl og Anvendelse af Kartofler til industrielt Brug.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke Stadfæstet følgende Lov:
§ 1.
Fremstilling af Kartoffelmel og al Slags Stivelse samt Sprit og Brødgær maa, saa længe denne Lov er gældende, kun finde Sted i henhold til en af Ministeren for Handel og Industri paa nærmere fastsatte Vilkaar meddelt Tilladelse.
§ 2.
De Kontrakter om Levering af Kartofler m. v., som for hvert Høstaar vil være at oprette mellem Leverandørerne af Kartofler og de Fabrikker, til hvis Virksomhed Tilladelse efter § 1 foreligger, skal godkendes af Ministeren for Handel og Industri, der endvidere fastsætter Prisen ab Fabrik for her i Landet fremstillet Kartoffelmel og Stivelse samt Sprit og Brødgær og kan fastsætte en højeste Detailpris for de paagældende Produkter.
Leveringsprisen for Kartofler med et Stivelsesindhold af 17 pCt. vil være at fastsætte til ikke under 300 Ø. pr. 100 kg, saaledes af Prisen forhøjes eller nedsættes, i samme Forhold som Stivelsesindholder forøges eller formindskes.
§ 3.
Til Ind- og Udførsel af Kartoffelmel og al Slags Stivelse, Sago, Drue- og Stivelsessukker og -sirup, Dextrin, Klister, Appretur- og Slettepræpareter og lignende Produkter af Mel eller Stivelse samt Sprit og Brødgær udkræves Tilladelse af Ministeren for Handel og Industri, hvem det ogsaa paahviler at føre Kontrol med, at den i Henhold til nærværende Lov indførte Ordning overholdes.
§ 4.
Andragender om Tilladelse til Fremstilling af Kartoffelmel og Stivelse behandles i et af Ministeren for Handel og Industri nedsat Udvalg, i hvilket de interesserede Parter samt fornøden Sagkundskab repræsenteres. Det paahviler ligeledes Udvalget at bistaa Ministeren med Hensyn til de i Forbindelse med Kartoffelmels- og Stivelsesordningens
Forinden Ministeren tager endelig Stilling til, hvor Kartoffelmelsfabrikkerne bør ligge, vil Ministeren have at forhandle med et af Rigsdagen i Henhold til Grundlovens § 45 valgt udvalg paa 4 Medlemmer.
§ 5.
Overtrædelse af denne Lov og de i Medfør af samme afsluttede Overenskomster og trufne Bestemmelser straffes med Bøder. Bøderne tilfalder Statskassen. Udbytte, der indvindes ved Handlinger, som er i Strid med Bestemmelserne i denne Lov samt de i Medfør af denne afsluttede Overenskomster og trufne Bestemmelser, kan ved Dom inddrages i Statskassen, ligesom den, der findes skyldig i saadan Forseelse, ved dom kan frakendes Ret til at drive Næring.
§ 6.
Ministeren for Handel og Industri bemyndiges til at afholde de med Lovens Gennemførelse og Administration forbundne Udgifter, der for saa vidt ikke dækkes af vedkommende Virksomhed, vil være at bevilge paa Finansloven.
§ 7.
Denne Lov, hvis Bestemmelser angaaende Fremstilling, Forhandling samt Ind- og Udførsel af Sprit og Brødgær bortfalder med Udgangen af December 1933, træder i Kraft straks.
Loven gælder ikke for Færøerne.
Hvorefter alle vedkommende sig have af rette.
Givet på Amalienborg, den 15. Maj 1933.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
------------
C. N. Hauge
|
| |
|
Handelsoverenskomsten med UK |
|
Forslag til Rigsdagsbeslutning
i Anledning af
en under 24. April 1933 i London mellem Kongeriget Danmark og det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland afsluttet Handelsoverenskomst med dertil hørende Protokol.
(Af Udenrigsminister P. Munch).
Anmeldt i Folketinget og i Landstinget den 26. April 1933.
------------
Rigsdagen meddeler sit
Samtykke til den under 24. April 1933 i London mellem
Kongeriget Danmark og det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
afsluttede Handelsoverenskomst med dertil hørende Protokol.
------------
Bemærkninger
til foranstaaende Forslag.
------------
------------
Handelsoverenskomst
mellem
Kongeriget Danmark og det
Forenede
Kongerige Storbritannien og
Nordirland.
Den danske Regering og det Forenede Kongerige Storbritanniens og
Nordirlands Regering, der i Betragtning af det nære Venskabsforhold, som gennem
lange Tider har bestaaet mellem de to Lande, og under Hensyn til
Handelsbalancen dem imellem nærer Ønske om yderligere at fremme og udvide
Handelsforbindelsen mellem Kongeriget Danmark og det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, er blevet enige om følgende:
Artikel 1.
De i Bilag I til nærværende Overenskomst opregnede Varer, som er
frembragt
eller tilvirket i det Forenede Kongerige, skal, uanset hvorfra de
kommer, ved Indførsel til Danmark ikke være underkastet andre eller højere
Afgifter eller Byrder end de i Bilaget angivne.
Saafremt Indførselen til
Danmark fra andre Lande end det Forenede Kongerige af Varer af en af de i Bilag
I, Afsnit II, opregnede Grupper i nogen Periode paa 6 Maaneder indenfor
nærværende Overenskomsts Gyldighedsperiode i Mængde har været mere end 30 pCt.
større end Indførselen af saadanne Varer fra de paagældende Lande i den nærmest
forudgaaende 6-Maaneders Periode, og saafremt Indførselen samtidig overstiger
Gennemsnitsindførselen fra de samme Lande i den tilsvarende Periode af Aarene
1932, 1933 og 1934, skal de to Regeringer i Fællesskab drøfte saadanne Forslag,
som den danske Regering maatte ønske at fremsætte overfor det Forenede
Kongeriges Regering i det Øjemed at opretholde eller paany tilvejebringe
lønnende Priser. Foranstaltninger, som man i saadan Anledning maatte blive
enige om, skal ikke kunne træde i Kraft forinden 1. Juli
1935.
Artikel 2.
De i Bilag II til nærværende
Overenskomst opregnede Varer, som er frembragt
eller tilvirket i Danmark, skal, uanset hvorfra de kommer, ved Indførsel
til det
Forenede Kongerige ikke være underkastet andre eller højere Afgifter
eller Byrder end de i Bilaget angivne. Den danske Regering samtykker i at ville
underkaste ethvert Forslag fra det Forenede Kongeriges Regering om at erstatte
de i Bilaget angivne Værditoldsatser med specifike Toldsatser en velvillig
Overvejelse.
Artikel 3.
Hver af de to kontraherende
Regeringer vil, for at blive sat i Stand til at bestemme Oprindelseslandet for
indførte Varer, kunne kræve, at saadanne Varer ledsages af
Oprindelsescertifikater. Saadanne Oprindelsescertifikater vil kunne udstedes
enten af Regeringsmyndigheder eller af Handelskamre eller andre Myndigheder
eller Institutioner, som i dette Øjemed maatte blive anerkendt af
Bestemmelseslandet.
Artikel 4.
(1) I Tilslutning til de Forpligtelser
vedrørende Indførselsafgifter og Byrder, som det Forenede Kongeriges Regering
paatager sig i Henhold til nærværende Overenskomsts Artikel 2, forpligter
nævnte Regering sig til ikke at regulere Indførselsmængden fra Danmark af Bacon
og Skinker, Smør, Æg og Fløde, medmindre dette er nødvendigt for en effektiv
Gennemførelse af en Organisationsplan eller Organisationsplaner vedrørende
Regulering af Afsætningen af den indenlandske Produktion af disse Varer. I
Tilfælde af, at en saadan Regulering af Indførselen gennemføres for alle eller
enkelte af de nævnte Produkter, skal følgende Bestemmelser gælde, for saa vidt
disse er anvendelige.
(2) Ved Tildeling af Andele
til de forskellige fremmede Leverandør-Lande vil Forenede Kongeriges Regering
tage Hensyn til den Stilling, Danmark i de senere Aar har haft paa Markedet i
det Forenede Kongerige som Leverandør af disse Produkter. Særligt bestemmes:
Danmarks Andel af Bacon og
Skinker skal være mindst 62 pCt. af den samlede tilladte Indførsel fra fremmede
Lande.
Danmarks Andel af
Smørindførselen skal ikke kunne gaa ned under 2,300,000 cwts. aarlig. Hvis der
i noget Aar tillades en samlet Indførsel af Smør paa mere end 8,100,000 cwts.,
skal Danmark have sin Andel af den Mængde, hvormed Indførselen overstiger dette
Kvantum.
Danmarks Andel af
Ægindførselen skal ikke kunne gaa ned under 5½ Mill. great hundreds om Aaret.
Det er dog en Forudsætning at saafremt en større Reduktion af den samlede
Indførsel fra alle fremmede Lande end den, der svarer til ovennævnte Kvantum er
nødvendig for at holde Priserne paa et lønnende Niveau, kan det Forenede
Kongeriges Regering efter Forhandling med den danske Regering gøre Indførselen
af Æg fra Danmark til Genstand for en saadan Nedskæring under 5½ Mill. great
hundreds, som skønnes nødvendig for Formaalet. Danmarks Andel skal i hvert Fald
være mindst 38 pCt. af den samlede tilladte Indførsel fra alle fremmede Lande.
En saadan Reduktion af
Indførselen af Fløde fra Danmark, som maatte blive nødvendig, skal foregaa
gradvis og saa jævnt som muligt.
(3) I Tilfælde af, at det
samlede Kvantum af noget af de ovennævnte Produkter, som tillades indført til
det Forenede Kongerige fra fremmede Lande, øges indenfor en fastsat Reguleringsperiode,
skal der tildeles Danmark en ekstra Andel. Skulde Danmark midlertidigt være ude
af Stand til at
levere hele det tildelte ekstra Kvantum eller en Del heraf, skal dette
ikke, for saa vidt angaar en efterfølgende Periode, kunne ændre de ovenfor givne
Tilsagn til Skade for Danmark.
(4) I Tilfælde af, at noget
andet fremmed Leverandør-Land helt eller delvist opgiver eller fortaber Retten
til sin Andel i Indførselen af noget af de ovennævnte Produkter, skal Danmarks
Andel forøges i mindst samme Forhold som det, hvormed et hvilket som helst
andet fremmed Lands Andel forøges.
(5) Kontrollen med Udførselen
til det Forenede Kongerige af de ovennævnte Produkter fra Danmark skal
overlades til den danske Regering, saa længe det Forenede Kongeriges Regering
er forvisset om, at Kontrollen er effektiv og i Overensstemmelse med den eller
de Planer, der er gældende for Regulering af Indførselen.
Artikel 5.
I Tilslutning til de Forpligtelser vedrørende Indførselsafgifter og
Byrder, som det Forenede Kongeriges Regering har paataget sig i Henhold til
nærværende Overenskomsts Artikel 2, forpligter nævnte Regering sig til ikke at
regulere Indførselsmængden af tørret Fisk eller af Laks, Havørred, Aal eller
Ferskvandsfisk af dansk Fangst. I Tilfælde af en Regulering af Indførselen af
anden Fisk skal følgende Bestemmelser gælde:
Ved Tildeling af Andele til
de forskellige fremmede Leverandør-Lande vil det Forenede Kongeriges Regering
tage Hensyn til den Stilling, Danmark i de senere Aar har haft paa Markedet i
det Forenede Kongerige som Leverandør af disse Produkter. Den samlede Mængde af
fersk og vaadsaltet Fisk, som tillades indført fra Danmark, skal ikke kunne gaa
ned under 412,000 cwts. om Aaret, heri ikke indbefattet Laks, Havørred, Aal
eller Ferksvandsfisk. Af det samlede tilladte Minimumskvantum paa 412,000 cwts.
skal mindst 20,000 cwts. bestaa af vaadsaltet Fisk.
Kontrollen med Udførselen af
Fisk fra Danmark til det Forenede Kongerige skal overlades til den danske
Regering, saalænge det Forenede Kongeriges Regering er forvisset om, at en
saadan Kontrol er effektiv og i Overensstemmelse med den gældende Plan for
Regulering af Indførselen. Det Forenede Kongeriges Regering vil samarbejde med
den danske Regering ved Udøvelsen af den nødvendige Kontrol med Hensyn til
direkte Landinger.
Artikel 6.
Gebyrerne for Adgangsbeviser
for Handelsrejsende, der for engelske Selskaber eller Firmaer besøger Danmark,
skal ikke overstige følgende Satser:
Kr.
Adgangsbeviser gyldige i 15 Dage.... 40
Adgangsbeviser gyldige i 45 Dage.... 100
Adgangsbeviser gyldige i 1 Aar...... 300
De tilsvarende Gebyrer for Tillægsbeviser, der berettiger Indehaveren
til at repræsenterer yderligere Selskaber eller Firmaer, skal ikke overstige
henholdsvis 20 Kr., 50 Kr., og 150 Kr.
Direktører og ledende
Funktionærer i Selskaber og Ledere af Firmaer, der driver Virksomhed i det
Forenede Kongerige, skal være berettiget til, uden at løse Adgangsbevis for
Handelsrejsende, at ledsage Selskabets eller Firmaets i Danmark bosiddende
Repræsentant, naar denne aflægger Besøg hos Kunderne for at optage Ordrer
forudsat at nævnte Repræsentant opfylder de i den danske Lovgivning fastsatte
Betingelser herfor.
Artikel 7.
Intet i denne Overenskomst skal
anses at ændre de Rettigheder og Forpligtelser, om følger af Freds- og
Handelstraktaten, undertegnet i Whitehall den 13. Februar
1660/1, Freds- og Handelstraktaten, undertegnet i København den 11. Juli 1670 eller Handelstraktat med den dertil knyttede
særskilte Artikel og Tillægsartikel, undertegnet i London den 16. Juni 1824.
De kontraherende Regeringer
er enige om, at Varer fra det Forenede Kongerige, der indføres til Danmark, og
danske Varer, der indføres til det Forenede Kongerige, under Hensyn til
Bestemmelserne i de ovennævnte Traktater af 1660/1 og 1670 i alle Henseender
skal nyde en Behandling, der ikke er mindre gunstige end den, der tilstaas
Varer, frembragt eller tilvirket i et hvilketsomhelst andet fremmed Land.
Artikel 8.
De kontraherende Regeringer
er enige om, at enhver Tvistighed, som maatte opstaa mellem dem med Hensyn til
den rette Fortolkning eller Anvendelse af en hvilken som helst af
Bestemmelserne i nærværende Overenskomst eller i nogen af de i Artikel 7 nævnte
Traktater, paa Forlangende af en af Parterne skal forelægges den faste Domstol
for mellemfolkelig Retspleje, med mindre de kontraherende Regeringer i noget
særligt Tilfælde bliver enige om at forelægge Tvistigheden for en anden Domstol
eller at benytte en anden Fremgangsmaade til dens Afgørelse. I Tilfælde af at
nogen Tvistighed forelægges den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje,
skal Domstolen, med mindre de kontraherende Parter er enige om noget andet,
anmodes om at fatte sin Beslutning i Overensstemmelse med den summariske
Retsforhandling omtalt i Artikel 29 i Statuten for Domstolen.
Artikel 9.
Bestemmelserne i nærværende Overenskomst skal ikke finde Anvendelse paa
Grønland.
Ikke desto mindre skal Varer,
frembragt eller tilvirket i Grønland, i det Forenede Kongerige nyde en
Behandling, der i alle Henseender er lige saa gunstig som den, der tilstaas
Varer, frembragt eller tilvirket i et hvilket som helst andet fremmed Land, og
Varer, frembragt eller tilvirket i det Forenede Kongerige, skal i Grønland nyde
en Behandling, der er lige saa gunstig som den, der tilstaas Varer, frembragt
eller tilvirket i et hvilket som helst andet fremmed Land.
Artikel 10.
Nærværende Overenskomst skal
ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne skal
udveksles i København saa snart som muligt. Den skal træde i Kraft
umiddelbart
efter Ratifikationsdokumenternes Udveksling og skal, under Forbehold af
Bestemmelserne i nærværende Overenskomsts Protokol, Afsnit II, Stykke 1, gælde
for en Periode af tre Aar fra Datoen for dens Ikrafttræden. De kontraherende
Regeringer vil træde i Forbindelse med hinanden før Udløbet af denne Periode
for at træffe Beslutning om, hvorvidt Overenskomsten fortsat skal være gældende
og i bekræftende kald paa hvilke Betingelser.
Til Bekræftelse heraf har de
Undertegnede, der er behørigt bemyndigede dertil, undertegnet denne
Overenskomst og forsynet den med deres Segl.
Udfærdiget i London den fireogtyvende April Aar Nitten Hundrede og Tre
og Tredive i to Eksemplarer paa dansk og engelsk, idet begge Tekster skal have
samme Gyldighed.
(sign.) P.
F. Ahlefeldt-Laurvig.
(L. S.)
(sign.) John
Simon.
(L. S.)
(sign.) Walter
Runciman.
(L. S.)
Bilag I.
Afsnit
I.
|
Løbe-Nr.
|
Vareart
|
Toldsats, Kr. Ø.
|
|
ex. 4.
|
Vinsten, raa og renset
|
fri
|
|
ex. 4.
|
blaa Vitriol
(Kobbersulfat)
|
fri
|
|
ex. 26/28.
|
Æblecider (gæret Æblesaft):
naar Alkoholindholdet ikke overstiger 6 Rumfangsprocent
naar Alkoholindholdet overstiger 6 Rumfangsprocent, men ikke 9
Rumfangsprocent
*) (med Tillæg af et Beløb svarende til den til enhver Tid gældende
indenlandske Afgift).
Anm. Ovennævnte Toldsatser kan kun finde Anvendelse paa Varer,
der ifølge en af den paagældende Fabrikant udstedt og af et Handelskammer
legaliseret Erklæring er fremstillet af friske Æbler og uden Tilsætning af
Spiritus, Rosincider eller andre Bestanddele af Druer.
|
pr. l 0.10*)
pr. l 0.15*)
|
|
ex. 29 a.
ex. 29 b.
|
Whisky og Gin paa Flasker, Glasbeholdere, Stendunke og Krukker af 2
Liters Rumindhold eller derunder:
naar Alkoholindholdet ikke overstiger 50 Rumfangsprocent efter Tralles
Alkoholometer
Anm. Ovennævnte
Toldsats kan kun finde Anvendelse paa Whisky og Gin, hvis Alkoholstyrke (i
Rumfangsprocent) er angivet paa Flaskens eller den paagældende Beholders
Etikette.
ellers
|
1 l 1.50
1 l 3.00
|
|
ex. 31.
|
Whisky og Gin paa Fustager - pr. Liter af 50 pCt. Styrke og derunder
efter Tralles Alkoholometer
Anm. Enhver Nedsættelse af Told eller Tillægsafgift paa Cognac, Rom,
Arrak, Likør o. lign. Drikkespiritus af udenlandsk Oprindelse skal finde
Anvendelse paa Whisky og Gin.
|
1 l 1.50
|
|
ex. 41 c.
|
Saltede Tarme
|
fri
|
|
ex. 50.
|
Farver, Lakker o. desl. —
De gældende Regler om Toldgodtgørelse ved Varernes Anvendelse til
Nybygning eller Reparation af Skibe skal forblive i Kraft, saalænge
Overenskomsten varer.
|
|
|
ex. 53.
|
Mønnie
|
1 kg 0.01
|
|
ex. 63 b
|
Marmelade, fremstillet af
Oranger, Citroner, Abrikoser eller Grapefrugt.
Anm. Ovennævnte
Toldsats kan kun finde Anvendelse paa Marmelade, der ifølge en af den
paagældende Fabrikant udstedt Erklæring er fremstillet af Oranger, Citroner,
Abrikoser eller Grapefrugt.
Ved en Forhøjelse af
Sukkerprisen i Danmark, der hidrører Regeringsforanstaltninger, kan
ovennævnte Toldsats forhøjes med indtil 60 % af det Beløb, hvormed en gros
Prisen for fineste Melis paa nævnte Maade er forhøjet.
|
1 kg 0.24
|
|
ex. 65 b.
|
Pickles (blandede Grønsager, syltede i Eddike og/eller Sennep)
|
1 kg 0.24
|
|
ex 72 b
|
Bananer
|
1 kg 0.01
|
|
ex. 91.
|
Fotografiske Glasplader
|
1 kg 0.20
|
|
ex. 94.
|
kunstig Asfalt
|
fri
|
|
ex. 108 b.
|
Filthatte (af Uld eller andre animalske Haar):
Tolden maa ikke overstige
|
1 Stk. 1.50
|
|
ex. 116 c.
|
Grammofoner og Fonografer
|
1 kg 0.70
|
|
ex. 118.
126.
|
Skiferplader
Pudse- og Polermidler med Tilsætning af Fedtstoffer, flygtig Olie m.
v., faste, dejgagtige eller flydende — i Pakninger af ikke over 1 kg brutto,
naar Emballagens Toldsats er 10 Øre pr. kg eller derover
|
fri
1 kg 0.20
|
|
ex. 130.
|
Badekar, Vaskekummer, Klosetskaale, Urinaler o. desl. af saakaldt
»fire clay«
|
1 kg 0.04
|
|
ex. 132 c.
|
Badekar, Vaskekummer, Klosetskaale, Urinaler o. desl. af Fajance,
herunder ikke saakaldt »Vitrious china«
|
1 kg 0.12½
|
|
ex. 145.
|
Sennep, malet eller tilberedt
|
1 kg 0.30
|
|
ex. 147.
|
Kul, Koks og Cinders
|
fri
|
|
ex. 172.
|
Linoleum, saafremt Stoffet bestaar alene af raa, ubleget Jute
(eventuelt i Forbindelse med Papirgarn)
|
1 kg 0.09
|
|
ex. 173.
|
olieret Silke
|
af V. 35%
|
|
ex. 179.
|
farvet Sytraad af Bomuld paa Træruller
|
1 kg 0.25
|
|
ex. 180.
|
ufarvet Kamgarn til Væveribrug
|
1 kg 0.16
|
|
ex. 181.
|
uvarvet Jutegarn til Væveribrug
|
1 kg 0.04
|
|
ex. 182.
|
ufarvet Sygarn af Bomuld paa Træruller
|
1 kg 0.10
|
|
ex. 184.
|
ufarvet, to- eller flertraadet Linnedgarn til Væveribrug
|
1 kg 0.10
|
|
ex. 185.
|
ufarvet, enkelttraadet Linnedgarn til Væveribrug
|
1 kg 0.04
|
|
ex. 195.
|
raa, ublegede, ufarvede Varer af Jute (Lærred, Wrappers og Sække)
|
fri
|
|
ex. 212.
|
Gulvtæppetøjer af Uld eller andre animalske Haar
Anm. Ovennævnte
Toldsats kan kun komme til Anvendelse paa Gulvtæppetøjer, hvis Bredde ikke
overstiger 140 cm., og som indføres i Længder af mindst 10 m.
|
af V. 20% dog mindst 1 Kr. pr. m2
|
|
ex. 219 c.
|
Strømper og Sokker med haand- eller maskinbroderede Forsiringer af
Kunstsilke, naar Silkeindholdet ikke overstiger 6 % af Stoffets Vægt
|
1 kg 2.20
|
|
ex. 219 j.
|
Metervarer af Bomuld og Kunstsilke, naar de vejer 100 g pr. m2 eller
derover, og Silken hejst udgør 45 % af Stoffets Vægt, med Undtagelse af
aabentvævede Varer samt Varer, der er mønstervævede eller afmønstrede med
farvet Traad eller er forsynede med Haand- eller Maskinbroderi, trykkede,
moirerede, gaufrerede eller mønsterpressede.
|
1 kg 4.95
|
|
ex. 222.
|
Dynamoer og elektriske Motorer:
De gældende Regler om Toldgodtgørelse ved Varernes Anvendelse til
Nybygning eller Reparation af Skibe skal forblive i Kraft, saalænge
Overenskomsten varer.
|
|
|
ex. 223.
|
Symaskiner
|
fri
|
|
ex. 224.
|
Landbrugstraktorer uden Motorplov
|
af V. 5 %
|
|
ex. 228.
|
Raajærn
|
fri
|
|
ex. 234.
|
Jern og Staal i Baand, Profiler og Stænger (af over 8 mm Tykkelse)
samt Plader og Blik (sorte, fortinnede og forzinkede)
|
fri
|
|
ex. 239.
|
Ledboltkæder samt Led og Dele til saadanne Kæder
|
1 kg 0.04
|
|
ex. 246.
|
Skrivepenne
|
1 kg 0.20
|
|
ex. 249.
|
File
|
1 kg 0.10
|
|
ex. 249.
|
Stangjærnsnet — d. v. s. sammensvejset Gitterværk til Betonarbejde,
fremstillet af Stænger eller Traad af ikke under 3 mm Tykkelse, og uden
indflettet Traadnet:
ellers
|
fri
1 kg 0.03
|
|
ex. 254.
|
Vinduessprosser af Bly med Staalkærne
|
1 kg 0.04
|
|
ex. 293 a.
|
Lystfartøjer med eller uden Motor; Kanoer, Kajakker, Kaproningsbaade
og lignende Rofartøjer til Sportsbrug.
|
ad V. 15 %
|
|
ex. 306.
|
Marmelade, fremstillet af Oranger, Citroner, Abrikoser eller
Grapefrugt.
Anm. Ovennævnte
Toldsats kan kun finde Anvendelse paa Marmelade, der ifølge en af den
paagældende Fabrikant udstedt Erklæring er fremstillet af Oranger, Citroner,
Abrikoser eller Grapefrugt.
Ved en Forhøjelse af
Sukkerprisen i Danmark, der hidrører fra Regeringsforanstaltninger, kan
ovennævnte Toldsats forhøjes med indtil 60 % af det Beløb, hvormed en gros
Prisen for fineste Melis paa nævnte Maade er forhøjet.
|
1 kg 0.65
|
|
ex. 306.
|
Pickles (blandede Grønsager, syltede i Eddike og/eller Sennep)
|
1 kg 0.40
|
|
ex. 306.
|
Chutney
|
1 kg 0.40
|
|
ex. 307.
|
Saucer
|
1 kg 0.20
|
|
ex. 308 a.
|
Kager, Biskuits o. desl. med Undtagelse e af saadanne som helt eller
delvist er overtrukket med Chokolade samt af Vafler.
|
1 kg 0.24
|
|
ex. 305/307.
|
tilberedte Supper
|
1 kg 0.40
|
|
ex. 351.
|
Flyvemaskiner og Luftskibe
|
ad V. 7½ %
|
|
ex. 354 a.
|
Motorcykler
|
1 kg 1.00
|
|
ex. 356 a og b.
|
Motorvogne og Chassis'er til saadanne med Undtagelse af motordrevne
Lastvogne, Varevogne, Omnibusser og lign. Vogne samt Chassis'er, som kun er
anvendelige til Lastvogne, Omnibusser og lign. Vogne:
b) naar Motorens Cylindervolumen ikke overstiger 1600 cm3
c) naar Motorens Cylindervolumen overstiger 1600 cm3 men ikke 3000 cm3
d) ellers
Anm. Motorvogne og
Chassis'er til saadanne henføres herunder, selv om de ved Indførselen maatte mangle enkelte Bestanddele som Hjul, Motor m. v. Ved
Indklarering af Motorvogne og Chassis'er dertil af ovennævnte Art skal
Motorens Cylindervolumen angives. I modsat Fald, samt hvis Vognen indføres
uden Motor, henføres den til Løbe-Nr. 356 d. For Motorvogne og Chassis'er,
som henføres under Løbe-Nr. 356 d, skal Toldberegningsværdien i alle Tilfælde
fastsættes efter Køretøjets Værdi i kørefærdig Stand, selv om der ved
Indførselen maatte mangle enkelte hertil nødvendige Dele, medmindre det
godtgøres, at de paagældende Motorvogne og Chassis'er indføres til Samling
med her i Landet fremstillede Dele af den omhandlede Slags.
|
1 kg 0.35
1 kg 0.55
1 kg 0.55 +15 % af V.
|
Afsnit II.
|
ex. 182.
|
Ufarvet Bomuldsgarn til
Væveribrug
|
1 kg 0.10
|
|
ex. 206 b.
|
Trykkede Metervarer af Bomuld
|
1 kg 0.85
|
|
ex. 207.
|
Metervarer af Bomuld, Linned m. v., flerfarvede, ensfarvede mønstrede
samt farvede eller ufarvede mønstervævede
|
1 kg 0.85
|
|
ex. 208.
|
Metervarer af Bomuld, Linned etc., ensfarvede ikke mønstervævede
|
1 kg 0.70
|
|
ex. 209.
|
Metervarer af Bomuld, ublegede:
naar Vægten ikke overstiger
100 g pr. m2, og naar 1 cm2 indeholder mindst 58 Traad tilsammen i Kæde og
Skud
ellers
|
1 kg 0.35
1 kg 0.40
|
|
ex. 210.
|
Metervarer af Bomuld eller Linned, blegede
|
1 kg 0.45
|
|
ex. 216.
ex. 217.
ex. 218 b.
|
Metervarer af Uld:
med en Vægt af 750 g eller
derover pr. m2.
med en Vægt af 250 g til 750
g pr. m2
med en Vægt af under 250 g
pr. m2.
|
1 kg 0.80
1 kg 1.20
1 kg 1.30
|
|
ex. 220 a.
|
Uldne, ikke fløjlsvævede Klædningsstoffer (Metervarer) indeholdende
Silke, naar de vejer 250 g eller derover pr. m2, og Silken højst udgør 6 % af
Stoffets Vægt
|
1 kg 2.20
|
Bilag II.
|
Varens Art
|
Toldsats
|
|
Eksplosionsmotorer for Petroleum og
Dynamoer og Elektromotorer,
Elektrisk Dækmaskineri (Skibsspil, Styremaskiner, Capstanspil og
Trawlerspil),
der er konsigneret til et hos
the Commissioners of Customs and Excise registreret Skibsværft, og som vil
blive anvendt til Nybygning, Reparation eller Nyudstyrelse af Skibe paa det
paagældende Værft
|
Fri
|
|
Bacon
|
Fri
|
|
Skinker
|
Fri
|
|
Smør
|
15 sh. per cwt.
|
|
Æg i Skal
(a) naar Vægten ikke overstiger 14 lb. per great hundred
(b) naar Vægten overstiger 14 lb., men ikke overstiger 17 lb. per
great hundred
(c) naar Vægten overstiger 17 lb. per great hundred
|
1 sh. per great hundred.
1 sh. 6 d. per great
hundred.
1 sh. 9 d. per great
hundred.
|
|
Fisk, fersk eller saltet, herunder ikke Skaldyr.
|
10 % af Værd.
|
|
Fløde i hermetisk tillukkede Beholdere.
|
10 % af Værd.
|
|
Kokosolie, raffineret.
|
15 % af Værd.
|
|
Hvalolie, hærdet.
|
10 % af Værd.
|
|
Gær.
|
4 sh. per cwt.
|
|
Græsfrø af følgende Sorter:
Hundegræs, Engsvingel,
almindelig Rapgræs
|
10 % af Værd.
|
|
Kakkelovne til Opvarmning med ikke-flydende Brændsel
|
15 % af Værd.
|
|
Mejerimaskiner af følgende Slags
Mælkecentrifuger,
Kærner,
Kombinerede Kærneæltere,
Ostepressere.
|
15 % af Værd.
|
|
Mælketransportspande.
|
15 % af Værd.
|
|
Sæbespaaner, herunder ikke Sæbepulver
|
15 % af Værd.
|
|
Sulfosin
|
10 % af Værd.
|
|
Organo-therapeutiske Præparater
(undtagen syntetisk organiske
Kemikalier, analytiske Reagenser, alle andre fine Kemikalier og Kemikalier,
fremstillet ved Gæringsprocesser, saaledes som nævnte i Bilaget til the
Safeguarding of Industries Act, 1921)
|
10 % af Værd.
|
|
Osteløbe.
|
10 % af Værd.
|
|
Annattofarver.
|
10 % af Værd.
|
Protokol.
Ved Undertegnelsen af Handelsoverenskomsten af Dags Dato mellem det
Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands Regering og den danske
Regering erklærer Undertegnede, behørigt bemyndigede dertil, at de er blevet
enige om de i nedenstaaende Protokol indeholdte Bestemmelser, som skal udgøre
en integrerende Del af ovennævnte Overenskomst.
Afsnit I.
1. Ved Gennemførelsen af de i
Overenskomsten indeholdte Bestemmelser vil de kontraherende Regeringer holde
sig Handelsbalancen mellem de to Lande for Øje.
2. De kontraherende
Regeringer tager visse Samtaler til Efterretning, som har fundet Sted under
Hensyn til den nuværende ulige Handelsbalance mellem det Forenede Kongerige og
Danmark, og som vedrører Foranstaltninger til Forøgelse af Salget i Danmark af
Jern og Staal tilvirket i det Forenede Kongerige.
3. De kontraherende
Regeringer tager til Efterretning, at en Overenskomst er afsluttet imellem „De
samvirkende danske Andelsslagteriers Fælleskontor” i København og
Handelskammeret i Dundee, i Henhold til hvilken de danske Slagterier,
forpligter sig til, forsaavidt angaar Bacon og Skinker, som udføres til det
Forenede Kongerige, udelukkende at anvende Wrappers, forfærdiget af Jutelærred
vævet i det Forenede Kongerige af Garn spundet sammesteds. Den nævnte
Overenskomst er indgaaet for et Tidsrum af tre Aar.
4. De kontraherende
Regeringer tager til Efterretning, at en Overenskomst er afsluttet imellem
„Grosserer Societetets Komite” i København paa den ene Side og „The Salt
Manufacturers Association”, Liverpool, paa den anden Side, hvorefter den nævnte
danske Organisation paatager sig at sørge for, at der hvert Aar til Danmark
indføres et i det Forenede Kongerige tilvirket Kvantum Salt, ikke mindre end
det det Kvantum, der forbruges af danske Slagterier og Mejerier til
Fremstilling af Bacon, Skinker og Smør, bestemt til Udførsel til det Forenede
Kongerige. Den paagældende Overenskomst er indgaaet for et Tidsrum af tre Aar.
5. De kontraherende
Regeringer tager til Efterretning, at en Overenskomst er
afslutter imellem »De samvirkende danske Andelsslagteriers Fælleskontor«
i København paa den ene Side og »The London Chamber of Commerce« paa den anden
Side, hvorefter den nævnte danske Sammenslutning paatager sig at sørge for, at
der hvert Aar til Danmark indføres et i det Forenede Kongerige raffineret
Kvantum Salpeter, ikke mindre end det Kvantum, der forbruges, af de danske
Slagterier til Fremstilling af Bacon og Skinker, bestemt til Udførsel til det
Forenede Kongerige. Den nævnte Overenskomst er indgaaet for et Tidsrum af tre
Aar.
6. De kontraherende
Regeringer tager den Henstilling til Efterretning, som Landbrugsraadet,
København, har rettet til de danske Mejerier om ved Pakning af Smør, som
udføres til det Forenede Kongerige, udelukkende at benytte Pergamentpapir, der
er tilvirket i det Forenede Kongerige.
Afsnit II.
1. Det Forenede Kongeriges
Regering skal have Ret til at opsige Overenskomsten med tre Maaneders Varsel,
hvis Danmarks Indførsel af Kul, produceret i det Forenede Kongerige, ifølge den
officielle danske Statistik i noget Aar er mindre end 80 pCt. af Danmarks
Totalindførsel af Kul i det paagældende Aar. Overenskomsten skal ikke kunne
bringes til Ophør i Kraft af denne Bestemmelse, hvis Danmark i den Periode, der
ligger imellem Opsigelsesdatoen og den Dato, paa hvilken Overenskomsten vilde
ophøre, indfører tilstrækkelige Mængder Kul, produceret i det Forenede
Kongerige, til at dække det for lidt indførte Kvantum.
2. Det Forenede Kongeriges
Regering forpligter sig til ikke at opsige Overenskomsten i Overensstemmelse
med det i det foregaaende Stykke indeholdte, førend den har givet den danske
Regering Lejlighed til en Drøftelse af Sagen. Den danske Regering forpligter
sig til at sende Repræsentanter til det Forenede Kongerige med 14 Dages Varsel
for at optage en saadan Drøftelse.
3. De kontraherende
Regeringer tager Indholdet af et Brev til Efterretning, som er tilstillet den
danske Generalkonsul i London, er dateret Dags Dato og underskrevet paa det
Forenede Kongeriges Kulindustris Vegne af Formanden for »The Central Council of
Colliery Owners« og Formanden for »The British Coal Exporters' Federation«. I
dette Brev har de paagældende Formænd udtrykt deres Ønske og faste Beslutning
om ved alle til Raadighed staaende Midler at imødekomme de danske Køberes og
Kulforbrugeres Krav; i dette Øjemed har de til de danske Købere og Forbrugere i
Brevet afgivet Forsikringer angaaende Priser, Kvaliteter, til Raadighed
staaende Forsyninger samt andre Spørgsmaal. Det Forenede Kongeriges Regerings
Ret til, som ovenfor anført, at bringe Overenskomsten til Ophør med tre
Maaneders Varsel under de angivne Forhold, er afhængig af, at disse
Forsikringer opfyldes.
4. Det Forenede Kongeriges
Regering forpligter sig til ikke at opsige Overenskomsten i Henhold til Stykke
1 i denne Protokols Afsnit II, hvis et tilstrækkeligt Kvantum Kul, produceret i
det Forenede Kongerige, af en Kvalitet egnet for de paagældende danske Køberes
Behov, ikke har været disponibelt paa Grund af Strejke eller Lockout eller paa
Grund af den Kendsgerninger, at Is eller andre Forhold har forhindret
Transporten fra det Forenede Kongerige til den danske Bestemmelseshavn, eller
hvis de paagældende Købere har været ude af Stand til fra det Forenede
Kongerige at faa enten den Kulsort, de har Brug for, eller en passende
Erstatning til en tilsvarende Pris. I alle saadanne Tilfælde forpligter det
Forenede Kongeriges Regering sig til ved Anvendelsen af Bestemmelserne i Stykke
1 i Protokollens Afsnit II at tage saadanne Kvantiteter af Kul, som er blevet
indkøbt andetsteds, tilbørligt i Betragtning. Ligeledes vil svigtende Forbrug
af Kul paa Grund af vedvarende Strejker eller Lockouts indenfor de Grene af
dansk Industri, hvor Kul fra det Forenede Kongerige forbruges i betydelige
Kvantiteter, blive taget tilbørligt i Betragtning. Indrømmelser i Henhold til
nærværende Stykkes ovenstaaende Bestemmelser skal kun finde Sted (a) efter Aftale
mellem den danske Komite, der vil blive nedsat i Henhold til Stykke 5 i dette
Afsnit af Protokollen; og det Forenede Kongeriges Regerings Mines' Department
eller (b) i Mangel af en saadan Aftale, efter Forhandling mellem og Afgørelse
af de kontraherende Regeringer.
5. Saasnart Overenskomsten
træder i Kraft, skal der nedsættes en Komité i Danmark med det Formaal:
(a) at behandle enhver Klage,
der indløber fra danske Købere og Forbrugere af Kul produceret i det Forenede
Kongerige, og som angaar Pris, Kvalitet, Levering o. lign., forsaavidt saadanne
Klager angaar Spørgsmaal, med Hensyn til hvilke Kulproducenterne og
Kuleksportørerne i det Forenede Kongerige har afgivet Forsikringer;
(b) at behandle de i Stykke 4
i denne Protokols Afsnit II omhandlede Spørgsmaal, naar saadanne opstaar;
(c) at træde i Forbindelse
med det Forenede Kongeriges Regerings Mines' Department, hvor dette skønnes
nødvendigt, angaaende Spørgsmaal, omhandlet under de ovenfor anførte Punkter
(a) og (b), naar saadanne Spørgsmaal opstaar.
6. Da det er de kontraherende
Regeringers Haab, at det Forenede Kongerige skal bevare den Andel, det for
Tiden har i Indførselen af Koks til Danmark, vil de om fornødent træde i
Forbindelse med hinanden for at drøfte, hvorledes denne Tilstand kan
opretholdes.
Afsnit III.
1. Det Forenede Kongeriges
Regering haaber, at en saadan Regulering af Indførselen af Landbrugsprodukter
til det Forenede Kongerige, som maatte anses for nødvendig, kan ske ved
frivilligt Samarbejde mellem det Forenede Kongeriges Regering paa den ene Side
og Regeringerne i de Lande, som leverer disse Produkter til det Forenede
Kongerige, paa den anden Side. Det Forenede Kongeriges Regering vil for sit
Vedkommende bestræbe sig for, at enhver Regulering af Indførselen af
Landbrugsprodukter til det Forenede Kongerige fra Danmark gennemføres paa denne
Maade.
2. For at sikre en effektiv
Gennemførelse af Kontrollen med Udførselen til det Forenede Kongerige af Bacon
og Skinker fra Danmark, vil det Forenede Kongeriges Regering bestræbe sig for
at fastslaa og saa tidligt som muligt hvert Aar at meddele den danske Regering
hvilket Kvantum Bacon og Skinker, der kan tillades indført til det Forenede
Kongerige fra Danmark i det følgende Aar. Saadan Oplysning vil om muligt blive
meddelt seks Maaneder før Begyndelsen af det paagældende Aar.
Afsnit IV.
Det Forenede Kongeriges Regering erklærer, at den ikke vil gøre Krav paa
Begunstigelser, som den danske Regering maatte have tilstaaet Island alene.
Udfærdiget i London den fireogtyvende April,
Aar Nitten Hundrede og Tre og Tredive, i to Eksemplarer paa dansk og engelsk.
(sign.) P.
F. Ahlefeldt-Laurvig.
(sign.) John
Simon.
(sign.) Walter Runciman.
|
|
Nr. 17:
