Top banner
Banner

  Kanslergadeforliget.dk - citater  
Categories Banner
  
 
 

  
  
         
   Ophav                       Citat
Berlingske Tidende, 1990
Tab på panter er i øvrigt ikke det eneste, der kan forårsage udskrivning på det solidariske ansvar. Man var ved midten af 1930'erne på grund af »Kanslergadeforliget« ude for, at der i to serier i Østifternes Kreditforening var en ret stor risiko for betydelige tab på såkaldt »dobbeltmøntede« kasseobligationer. Det var kronens svaghed i forhold til schweizerfrancen, der var årsagen til denne risiko.

Georg Metz, journalist og polemiker, Weekendavisen, 2003:
Det måske vigtigste og mest langsigtede danske politiske forlig i det 20. århundrede.

Danmarks Historie, Politikens Forlag, 1962-66: De to centrale punkter i forliget var devalueringen og overenskomstforlængelsen, lockoutloven, som Socialdemokraterne kaldte den. Den sidste blev sikret ved, at Venstre undlod at stemme i Folketing og Landsting. Den første var prisen derfor. Man enedes om at lade kronen falde til kurs 22,40 pr. engelsk pund, en nedskæring på godt 10 %. Stauning sikrede med hele sin autoritet, at den socialdemokratiske gruppe gik med dertil. Bramsnæs, der var syg i de afgørende dage, fastholdt sin modstand og trådte nogle måneder senere ud af regeringen for at blive nationalbankdirektør.

Mogens Rüdiger, historiker, 2003:
   Krisepolitikken 1931-1933 var ret omfattende,og lovgivningens karakter viser klart, at der var tale om krisehjælp og ikke om langsigtede forsøg på at forandre samfundsudviklingen.
    Højdepunktet i kriselovgivningen var Kanslergadeforliget i januar 1933, der var en bredspektret medicin mod de stædige krisetegn: landbrugets afsætningsproblemer, arbejdsløshed, valutaproblemer, gældsproblemer, rentebyrde, prisstigninger m.v.

Henning Tjørnehøj, Socialdemokratisk historiker, Berlingske Tidende, 2002:
I 1933 deltog Venstre i Kanslergadeforliget – bl.a. indeholdende en af vor parlamentarismes smukkeste blomster: Socialreformen, som Venstre dog ikke stemte for.
[...]
Venstres deltagelse i Kanslergadeforliget medvirkede til, at dets højrefløj i maj 1934 skilte sig ud som Det frie Folkeparti/Bondepartiet.

Nekrolog over Ebbe Wolfhagen, Berlingske Tidende, 2000:
Og han svarede igen med et modangreb, idet han betegnede forsvarsforliget som et "stort illusionsnummer, der bragte os tilbage til Kanslergadeforliget, da militæret blev skåret ned til sokkeholderne". Han ønskede ikke at "arbejde i en hensygnende virksomhed", tog sin afsked og begyndte på en frisk som informationschef.

Dagbladet Aktuelt, 2000:
Samtidig betød Kanslergadeforliget grundlaget for den danske velfærdsmodel, der indtil videre stadig tages for givet med A-kasser, forsorgsvæsen og offentlige sygehuse.

Schultz Danmarkshistorie, 1943:

Vort Folks Historie gennem Tiderne skrevet af danske Historikere.
Den politiske, sociale og økonomiske Nødvendighed førte nu til snævre Forhandlinger mellem Regeringen og Venstre, og mellem disse Partier afsluttedes »Kanslergadeforliget«, det største Kriseforlig i Danmarks politiske Historie. Landmænd og Arbejdere gik - ligesom i Norge og Sverige i disse Aar - sammen om et økonomisk-socialt Program til Imødegaaelse af Krisen i Landbrug og Industri. Da Regeringen ikke mente, at Landet kunde bære en Storkonflikts Byrder, og da Arbejderne ikke vilde gaa med til en Lønnedsættelse, blev Resultatet en Kronenedskæring, medens Konflikten afblæstes ved Lov.

Wilhelm Christmas-Møller, Berlingske Tidende, 1991:
Christmas Møller forsøgte at genoprette samarbejdet i 1932, men det faldt definitivt til jorden, da Venstre – som han syntes – bag hans ryg indgik Kanslergadeforliget i januar 1933.

P. Stavnstrup, 1962 i 'Politiske profiler':
Stauning slog ikke op i DAS KAPITAL, når han skulle tage Stilling til et Problem. Han greb til de Midler, der lå nærmest for Hånden.

Th. Stauning, 1933 til redaktionen på avisen Social-Demokraten:
Ja, jeg er mere end glad for resultatet. Sikken en ballade, vi havde fået, hvis det ikke var gået i orden. Vi har ofret nogle principper, men vi har reddet landet!

Kanslergade Agreement - Wikipedia, the free encyclopedia
The Kanslergade Agreement (Danish: Kanslergadeforliget, named after the home address of Prime Minister Thorvald Stauning in the street Kanslergade in Copenhagen) set in motion the reforms that would establish the Scandinavian welfare model for state welfare services in Denmark.

Ratified on January 30, 1933, it expanded labor rights, devalued the Krone and extended state subsidies to farmers. Charges for social services were also fixed to affordable levels. As part of the agreement, the Liberal party withdrew its objections to the social welfare model advocated by the social democratic government.

The agreement was, at the time, the most extensive agreement yet in Danish politics, with the possible exception of the 1894 Budget agreement.

Socialdemokraten Frank Jensen, 2004:
Alle sociale fremskridt og selve velfærdssamfundet blev jo i høj grad skabt - ikke i kraft af, men decideret på trods af de borgerlige partier Venstre og Konservative. De stemte ikke engang for den første store socialreform i Kanslergadeforliget i 1933, men undlod til sidst at stemme, imod at de så fik nogle støtteordninger til landbruget.

Mogens Rüdiger, historiker, 1999:
Anledningen til Kanslergadeforliget var en tilstundende konflikt på arbejdsmarkedet. Sæsonarbejdsløsheden rundede de 44 procent, og arbejdsgiverne forlangte en lønnedgang på 20 procent og truede med en omfattende lockout.
[...]
Hverken Kanslergadeforliget eller socialreformen var indledningen til velfærdsstaten, højst en inklination til dansen om den offentlige kasse, hvor Stauning og det liberalistiske Venstre trådte an i en nydelig pardans.

Mette Højsgaard, 2004:
Samtidig er det i 30'erne at den danske velfærdsstat, sådan som den så ud til en gang i 1970'erne, blev grundlagt med Kanslergadeforliget. Det var her det moderne Danmark blev skabt.

P. Stavnstrup, 1962 i 'Politiske profiler':
Men man må tænke sig, at Stauning og Munch, da Madsen-Mygdal kom til dem med sit Forslag om Oprettelse af en Valutacentral, har haft den samme fantastiske Følelse af Befrielse og Fryd som Ålen, da man druknede den i Vand.

Om skibsreder A.P. Møllers (1876-1965) mislykkede forsøg på at blande sig i politik. Berlingske Tidende, 2004:
Første gang var da han blandede sig i debatten mod Danmarks salg af de vestindiske øer til USA, og i trediverne var han vred over manglende dansk forsvarsvilje. Socialreformen efter Kanslergade-forliget i 1933 kaldte han »fidusmageri sat i system «, og der var mange andre eksempler, der fik den ellers muntre skibsreder til somme tider at føle sig både miskendt og misforstået.

Berlingske Tidende, april 2004:
I 1933 placerede Kanslergadeforliget Socialdemokratiet lige i midten af dansk politik. Socialdemokratiet udskiftede rollen som protest- og demonstrationsparti med rollen som det samlende, konsensus-søgende folkeparti.

Viborg Stifts Folkeblad, april 2004:
Det var egentlig det såkaldte Kanslergade-forlig i 1933, som satte gang i lovgivningen om kartoffelmelsproduktionen. Forliget i daværende statsminister Th. Staunings hjem i Kanslergade mellem Venstre, Socialdemokratiet og de radikale er bedst kendt for K.K. Steinckes socialreform, men Venstre fik også devalueret kronen for at øge eksportindtægterne og bøndernes indtjening. Og så var der lige det med kartoffelmelsordningen.

Kristen Bording (1876-1967), tidl. socialdemokratisk landbrugsminister, 1964:
Blandt de mange store resultater, der opnåedes under Stauning-Munch regeringen fra 1929 til krigen brød ud i 1939, var Kanslergade-forliget i januar 1933 uden tvivl det største og mest vidtrækkende.

Leksikon.org, stærkt progressiv og venstreorienteret internet-encyklopædi:
Ved dette brede forlig allierede Socialdemokratiet sig med bønderne overfor storkapitalen, hindrede en drastisk reduktion af arbejdernes lønninger og skabte samtidig det politiske grundlag for de omfattende sociale reformer, der i sidste ende blev grundlaget for den socialdemokratiske velfærdsstat.

Kristen Bording (1876-1967), tidl. socialdemokratisk landbrugsminister, 1964:
Jo, Kanslergade-forliget var en politisk bedrift, som alle dens deltagere havde ære af. Men den byggede først og fremmest på Thorvald Staunings autoritet og den tillid, man havde til ham i alle kredse.

Henning Tjørnehøj, socialdemokratisk historiker m.m.:
Selvfølgelig var det da godt, at Venstre deltog i Kanslergadeforliget – samme dag, som Hitler overtog magten i Tyskland.
[...]
Spændingen mellem land og by var på bristepunktet. Halvdelen af landets bønder havde stiftet en meget militant faglig organisation, LS, hvis ledelse var naziorienteret.
[...]
Men Venstre havde ikke hjertet med i Kanslergadeforliget – og slet ikke socialreformen.

Dagbladet Aktuelt, 9. maj 2000:
Begivenheden er enestående, fordi det var det første brede forlig hen over midten i Danmark, og det er ikke for meget sagt, at dér blev den moderne danske politiske kultur skabt. Samtidig betød Kanslergadeforliget grundlaget for den danske velfærdsmodel, der indtil videre stadig tages for givet med A-kasser, forsorgsvæsen og offentlige sygehuse.

Kristen Bording (1876-1967), tidl. socialdemokratisk landbrugsminister, 1964:
Disse forhandlingers forløb var typisk for hele Staunings metode og indstilling. Det var ikke ham, der førte forhandlingerne om enkelthederne. Det overlod han til dem, der havde det faglige og saglige kendskab til problemerne. Han var igangsætteren.

Det radikale dagblad Politiken, 31. januar 1933:
Vidtgaaende Kriseforanstaltninger gennemføres, Krone-Kursen fastlægges og Arbejdsfreden sikres.

Christopher Arzrouni (f. 1967), borgerlig skribent og debattør:
Under alle omstændigheder er der et stort gab mellem kanslergadeforligets reelle indhold og de myter, som det er lykkedes socialdemokraterne af vinde accept af. Det tjener til at illustrere Kanslergadeforligets tordnende ideologiske succes.

Undervisningsministeriet i motivering af dens 'demokratikanon', 2008:
Kanslergadeforliget blev både i samtid og eftertid opfattet som en overbevisende demonstration af det parlamentariske demokratis handlekraft. Forliget lagde samtidig grunden til ideen om det samarbejdende folkestyre, der med held modstod trykket fra tidens totalitære strømninger. På længere sigt lagde forliget grunden til den brede politiske enighed og forligsvilje, der var den politiske forudsætning for efterkrigstidens bredt accepterede velfærdssystem.

Boye Haure, økonom, cand. polit., 2002:
Politikken i 1926-29 i Danmark og 1929-32 i USA var elendig før F. Roosevelt (præsident 1933-45) og Kanslergadeforliget.

Christopher Arzrouni (f. 1967), borgerlig skribent og debattør:
Det nye i Kanslergadeforliget og krisepolitikken var ikke godt – nemlig erhvervssreguleringen og støtteordningerne. Og det gode var ikke nyt – nemlig Socialreformen, som byggede på eksisterende lovgivning.

Lademanns Multimedialeksikon 1997:
Kanslergadeforliget: politisk forlig mellem Venstre og regeringspartierne Socialdemokratiet og Radikale Venstre, sluttet i statsminister Staunings hjem i Kanslergade 30. januar 1933 under en krise p.gr. af britisk præferencepolitik for dominions, prisfald, arbejdsløshed og varslet storlockout og strejke. Forligets hovedpunkter var forbud mod arbejdskampe i et år, sænkning af kronen fra 18,16 til 22,50 pr. £ med deraf følgende prisstigning især for landbrugsvarer, skattelettelser og henstand for landbrugere, vinterhjælp til arbejdsløse og socialreform.

Bottom Banner

© Asbjørn B. Christensen 2011-2017